Strikkekit til Bianca, en let og lækker jakke eller cardigan, pyntet med fine bølgekanter som afslutning og med små, fine lommer.
Bianca er her strikket i vores bløde og lette Önling No 2, 100% merino uld. Bianca kan også strikkes i en kombination af Isager Highland Wool og Tvinni, hvilket giver en flot meleret farve, se relaterede produkter herunder.
Strikkekittet indeholder: garn til den valgte størrelse og en strikkeopskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)
Vælg størrelse og farve til dit kit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde:(87)95(100)106(111)120(127) cm.
Længde midt bag:(57)58(59)60(61)62(63) cm.
Ærmelængdemålt under ærmet: 46 cm.
Materialer:
100% merinould, 120 meter pr 25 g. (300)300(325)350(375)400(425) g.
Vejledende rundpinde nr 4 og 4,5.
4 markører.
Strikkefasthed:22m og 20 retriller (40 pinde) på pind nr 4,5 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Cardiganen strikkes oppefra og ned. Der strikkes frem og tilbage mens der tages ud ved raglan og i begyndelsen af hver pind for at forme halsudskæringen. Derefter slås masker op til halsen og resten af bærestykket strikkes frem og tilbage med udtagninger ved raglan. Herefter deles arbejdet og krop og ærmer strikkes færdig hver for sig.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.